KUNSTNERNE - sangskriverklubben

Gå til indhold

Hoved menu:

UDGIVELSER > CD 2023

Peter Vesth,
har udsendt over 50 albums både på dansk og sammen med flere fremragende, amerikanske solister. Peter er den mest populære dansktopsanger gennem tiden med over 60 hits, heraf halvdelen som nr. 1. Peter har en sjælden evne til, i et nu, at fange en given situation eller stemning og kort tid derefter er en ny sang skrevet..


Søren Westerholm,er formand for sangskriverklubben.dk.
Sørens sange handler om hverdagens oplevelser, glæder og sorger men de fortæller altid en historie. Sangene er typisk Country inspirerede med tydelige rødder i tressernes og halvfjerdsernes folkemusik.


Jesper Linckert,
dansksproget sangskriver og visesanger, som uden omsvøb elsker det danske sprog, og dét at skabe musik. Teksterne til sangene vækkes til live i en rus af livsglæde og selvironi sammen med Linda Riis, mens musikken kommer fra et sted jeg endnu ikke helt ved hvor er.



Annette & Tom,
Sangen skønheden og udyret fra Disney førte os sammen og vi fandt hurtigt ud af at vi klikkede sammen. Annette begyndte at skrive tekster og musik selv og vi blev derfor medlem af sangskriverklubben i Sorø.



Henning Weisdorf,
har været aktiv på musikscenen i mange år både som bandmusiker, solomusiker, festmusiker, pædagogisk musiker, korsanger og sangskriver.
Henning har mere end 120 sange i sit bagkatalog, og han har spillet mange koncerter med eget materiale både som solist og med band.
Hans sange spænder fra følsomme ballader over selvironiske sange med viseagtige undertoner og til up-tempo popsange med temaer taget ud af hverdagen og det levede liv.



Martini og Hjort,
har udgivet eget musik siden 2019, hvor de udgav deres første EP.
Mange af deres sange har kunnet opleves på DK4 og på lokalradioernes Dansktop lister. Enkelte sange har også fundet vej til DR's P5. De optræder også live med egne sange blandet med cover - typisk af kendte folkelige danske kunstnere.
Martini & Hjort består af parret Irene Hjort Rossen og Thomas Martini Jørgensen.



Solfanger og mig
Vi hedder Hanne og Ole Vi har et bredt repertoire med mange års erfaring indenfor genrene pop, rock, folk på dansk og engelsk. Indimellem krydret med egne numre.
Ole synger, spiller guitar og mundharpe. Hanne synger og er på perkussions.
Mail: olesolfanger@live.dk

Erling Ziebell Larsen
Jeg er gut som har spillet covermusik og optrådt i musicals siden jeg var ung. Jeg har dog altid haft drømmen om at kunne skrive og synge sange som beskriver de følelser og oplevelser jeg har eller har haft igennem tiden.
De sange jeg skriver veksler imellem Engelsk og Dansk sikkert pga. min passion der udspringer fra pop/rock og Country and Western til Irsk folkemusik.
Så via sangskriverklubben mødte jeg for første gang ligesindede som deler min interesse for musik og sangskriverkunsten.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu