Ægget eller hønen - sangskriverklubben

Gå til indhold

Hoved menu:

AKTIVITETER > SANGSKRIVNING

Hos nogle kommer melodien først
Når jeg skriver sange skaber jeg først melodien. I starten skete ved at jeg sad og legede med min guitar og pludselig var der en rundgang, der på én eller anden måde gav mening. Samtidig dannedes der også en melodi som måske kunne danne grundlag for en sang. Ulempen ved kun at bruge en guitar er blandt andet at man ofte forfalder til at bruge de samme og velkendte rundgange. Tænk over hvor mange sange der er blevet skrevet på en VAMP-rundgang (C – Am – F – G)?

Kan man spille på andre instrumenter f.eks. et klaver skaber dette andre muligheder for en variation af repertoiret og dermed måske også for at skrive musik i andre rytmer end man plejer.

Jeg valgte i en periode at bruge et keyboard, hvor jeg fik ideer til sange ud fra de i forvejen indspillede Styles – det gav mange gode ideer men de seneste 8 år har jeg brugt programmet "Band in a Box" (BIAB) til at give mig inspiration til nye sange. Her kan jeg væge mellem små 8000 ideer til instrumentering og til sange fra et væld af forskellige genrer.

Det fungerer på den måde, at jeg søger igennem de forskellige styles i BIAB til jeg finder en style, hvor jeg synes godt om rytme og instrumentering. Herefter overfører jeg stylen til mit musikregneark i programmet, hvor jeg så programmerer en melodi ud fra de givne instrumenter ved at indsætte akkorder i regnearket Nogle gange giver
akkordsammenætningen i stylen mig nogle gode ideer, men som oftest skaber jeg melodien selv. Når melodien er på plads transponerer jeg den så til det akkordvalg der passer bedst ti mit stemmeleje og herefter gemmes melodien – i første omgang som en MP3 fil.
Så gælder det om at skrive en tekst til den nye melodi.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu